We compare primary and secondary marketplaces. Prices might be higher or lower than face value.

Valencia - som genrejst fra den sorte aske

Valencia - som genrejst fra den sorte aske

Den spanske fodboldklub Valencia oplevede i begyndelsen af 00’erne en kolossal fremgang, der både bød på nationale mesterskaber og Champions League-finaler. Herefter har klubben haft en del år med meget svingende resultater og endda en truende konkurs, men nu synes storklubben ude af fortidens mørke skygger.

Valencia var så høj på strå i begyndelsen af det nye årtusinde, at de kunne fejre det spanske mesterskab i 2002 og 2004. Det kræver i den grad rygrad og en rigtig god spillertrup for at kunne overgå både Real Madrid og FC Barcelona over 38 kampe. Stor cadeau for de præstationer! Men det stopper ikke ved det.

Mesterskaber og Champions League-finaler

"Los Che" nåede også hele vejen til Champions League-finalen i både 2000 og 2001. Begge gange måtte de imidlertid se sig slået mod henholdsvis Real Madrid og Bayern München.

Ikke alt godt varer ved

Men træerne gror som bekendt ikke ind i himlen. Heller ikke for Valencia. Siden de gode tider i begyndelsen og midten af 00’erne har man aldrig rigtig vidst, hvor man havde holdet henne. Et godt eksempel på dette er 2016/2017-sæsonen, hvor de hvidblusede sluttede på en miserabel 12.-plads.

De svingende – og tit mest skuffende – resultater skal ikke mindst ses i lyset af en række forkerte trænervalg samt uro bag kulissen. Klubben havde for cirka ti år siden en gæld på over fire milliarder kroner, hvilket skabte megen uro, en snak om konkurs og et forkert fokus hos spillerne.

Men også på trænerposten har det vaklet. For eksempel blev den tidligere Manchester United-spiller Gary Neville hentet ind om cheftræner i december 2015. Det ægteskab holdt kun indtil marts året efter. Hvad den tidligere så solide back præstede på grønsværen, manglede han til gengæld som træner. Til Nevilles forsvar skal det dog siges, at han både er og var en meget grøn træner, og spørgsmålet er vel, om det ikke er Valencia, som i sidste ende bærer skylden for det mislykkedes samarbejde. Det var simpelthen den forkerte profil at hente. Det krævede en mere erfaren træner at løfte opgaven.

Valencia vejer morgenluft i horisonten

En erfaren herre er netop, hvad klubben nu har fået til at styre tøjlerne. Ind er kommet den 52-årige Spanier Marcelino García Toral. Han kender næsten til alt indenfor fodbold og i særdeleshed det at styre et hold. CV’et viser ophold i mindre rækker og klubber, som i den grad er med til at give noget hår på brystet i form af nådesløs erfaring og knowhow.

Det er dog ikke, fordi Marcelino inden Valencia kun havde prøvet mindre klubber og ligaer. Også store destinationer som Sevilla FC og Valencia-klubben Villarreal har haft gavn af spanierens erfaring.

Erfaringen har Marcelino brugt til at hente gode, men ikke vildt dyre spillere ind. Her kan nævnes angriberen Simone Zaza, midtbanespillerne Gonçalo Guedes og Geoffrey Kondogbia samt forsvareren Gabriel Paulista. Ledet af anføreren Daniel Parejo har holdet nu et helt andet udtryk, og det er da også at finde på en flot 4.-plads med hele 15 point ned til Villarreal.

Det er med andre ord et kæmpe skridt, klubben har taget i forhold til sidste sæson. Og så må vi ikke glemme, at 4.-pladsen giver adgang til Champions League og deraf en masse penge og præstige.

Slutteligt skal det med, at klubben har gang i planer om at få opført et ny og topmoderne stadion med plads til 50.000 tilskuere.

Valencia ligner atter en klub, som fodboldeuropa snart skal begynde at tage meget alvorligt igen.